Vi har beskrevet, hvad et barn på 0-3 måneder skal kunne motorisk og sansemæssigt
Sidst opdateret 3. maj 2019
Zoom text
AAA
Read aloud
Udskriv
share
Jeg sover de fleste af døgnets timer. Jeg skal sove på ryggen, og mine forældre er opmærksomme på, at jeg har hovedet drejet mod skiftevis højre og venstre side, så mit kranie ikke bliver fladt.
I starten af perioden og når jeg er vågen, er mine bevægelser ukontrollerede.
Når jeg ikke sover, ligger jeg meget af tiden på maven eller på siden, så mit baghoved bliver aflastet, og jeg får styrket min ryg og nakke.
Jeg kan ligge på maven på forskellige måder og steder - på puslebordet, på legetæppet sammen med mine forældre, over en underarm eller på lårene af mine forældre. Det kan godt være lidt hårdt at ligge på fladt underlag, da jeg ikke er så stærk endnu. Det hjælper lidt, hvis mine forældre ruller et håndklæde sammen, lægger det under min brystkasse og løfter mine arme frem.
Når jeg er ca. 6 uger, begynder jeg at smile.
Når jeg er ca. 6 uger, kan jeg med mine øjne begynde at følge ansigter eller et spændende stykke legetøj.
Når jeg er ca. 8 uger, kan jeg nemt strække mine fingre.
I slutningen af perioden, begynder jeg at se på mine hænder og putte dem i munden.
Jeg er begyndt at sige smålyde og småpludre, det er rart når mine forældre efterligner mine lyde.