Gå til hovedindhold
Du er her:

Stopdans -med former/farver, bogstaver eller tal

En leg for børn fra 4 år

Målgruppe

Min. 4 år

Antal deltagere

Min. 2

Antal undervisere

1-2

Rekvisitter

  • Papirstykker i forskellige farver (rød, blå, gul, grøn osv) klippet i forskellige former (rund, trekantet og firkantet, - til store børn mere avancerede former)
  • Musik man kan danse til
  • De større børn kan også bruge bogstaver eller tal

Legebeskrivelse

  1. Figurerne fordeles rundt på gulvet
  2. Børnene danser rundt til musik
  3. Når musikken stopper siger underviseren en form eller en farve, som børnene skal finde og placere sig ved, fx grøn eller trekant

Justering

For at øge sværhedsgraden kan man både sige en form og en farve, fx blå cirkel.

Hvis der ikke er figurer nok, så alle kan stå alene ved en figur, skal man huske at sige fra start at man gerne må stå flere børn ved samme figur.

Formål

Rum/retningssans (orienterer sig i rummet samtidig med at du selv og alle andre er i bevægelse), udholdenhed, opmærksomhed, kendskab til form og farver (tal eller bogstaver).